Drivhuset i Juni & Juli
Agurkerne skal i jorden
I juni plantes agurkerne ud og der er fart på tomatplanterne. Det giver mange blade. Nogle visner eller bliver syge. Fjern alle syge blade og blade der falder ned. De bliver let angrebet af svampesygdomme, som kan smitte de raske planter.
Et brusebad
Temperaturen stiger og planterne har nu godt af en douche med tempereret vand morgen og aften.
Gødning
Når planterne vokser skal de have masser af vand, men husk også gødning. Læs på dunken hvor meget, med mindre du har lavet din egen gødning. En agurk drikker næsten en liter vand om dagen de første uger efter udplantning.
Nip
Agurker, tomater og melon skal nippes eller beskæres og bindes op. Tomaterne nippes ved at tage alle små sideskud, der kommer i hjørnerne. Agurker ved at nippe første etage af blade efter første blad, anden etage efter andet blad. Peber kan knibes, men skal det ikke nødvendigvis. Mere vigtigt er at plukke den første ansatte frugt af, der giver kraft til flere andre. Aubergine passer sig selv, men fælles for Peber og Auberginer er lus. Dem får de meget let, så stil dem ud til lusekur ved vandslangen, så snar det sker. Husk også at nippe sideskud af tomatplanterne.
Vin
Vin skal beskæres ved at klippe af to blade efter den klase du vil beholde. Er druerne tæt besat, så tynd ud mellem dem, så de får luft. Ellers mugner de meget let.
Stadig såtid
Du kan så salat beregnet til drivhus i flere omgange. Så sommerblomster som okseøje, klokkeblomst, pragtøllike, akeleje i drivhuset med henblik på senere udplantning.Slip for selv at vande
Fuldautomatisk vanding og gødning
Når solen bager bliver planterne ekstra tørstige. Men det kan være vanskeligt at give korrekt dosis, især, når man ikke er hjemme. Det sørger Vanlet for. Du slipper for både at vande og gøde, for det meget driftsikre system kan begge dele.
Vand og gødning fordeles fra en beholder videre ud i en hovedslange, hvor man kan sætte små forgreninger på slangen. Herfra går vandet ud til hver enkelt plante.
Vanlet kan justeres til at give fra 10 liter til 150 liter vand pr. døgn og den enkelte forgrening kan tilmed justeres, så hver enkelt plante får den mængde vand, den har behov for.
Det lyder måske som den helt store videnskab, men systemet er meget enkelt at montere, enkelt at vedligeholde og enkelt at udbygge.
juni 9th, 2010 saat: 08:07
Man må absolut ikke klippe vin, to blade efter sidste klase. Bladene er dem der giver sukker til druerne (fotosyntese). Så der skal være mellem 5 og 7 blade, for hver klase, der er på sideskuddet. typisk vil der være 2 klaser på hver sideskud. Altså 10-14 blade.
juni 9th, 2010 saat: 14:18
Langt de fleste bøger og internetsider anbefaler nu at man “kun” har to blade efter hver klase….
juni 15th, 2010 saat: 22:34
Uanset om det gælder agurker, tomater eller vin, og meget andet, så er der altid meget stor ueninghed om beskæringsteknikker. Selv beskærer jeg stort set efter andet blad, fordi det er det jeg har lært på den gartnerskole hvor jeg er uddannet, men de kan have læst de forkerte lærebøger eller forskningen senere vist noget andet. Jeg har aldrig oplevet sure druer, og jeg får dem i overflod, men spørger man vinbonden Jens Michael Gundersen, der har skrevet bogen vinavl i Danmark, ja så mener han, at det der står i stort set alle havebøger om vin er noget vrøvl. Han støtter tanke om at beskære efter efter 6- 7 blade på den måde, at man fjerner klase nr. 2 og så herefter lader 6- 7 blade blive. Det vil jeg prøve på en af mine planter, så må vi se om det giver bedre druer. Generlt er det dog sådan, at hvad en professionel gør, ikke nødvendigvis er nødvendigt for en hobbyavler. For eksempel vil en frugtavler i sin æbleplantage beskære sit træ meget anderledes end den almindelige haveejer ville gøre det.
mvh
Lars