Drivhus tips & artikler til drivhusinteresserede

Agurketid

Agurketid

I mit drivhus har jeg nogle skoleagurker, der giver mig hovedpine. Problemet er, at hver gang jeg plukker de første fire nederste agurker, så visner alle de agurker, der sidder ovenover. Efter nogen tid sætter de så igen blomst, og når jeg tager de agurker der senere er klar, så gentager problemet sig.
Med venlig hilsen

EO Hansen

agurker 2 AgurketidDen typiske årsag er, at der er for mange agurker på planten. Det løses ved at udtynde, både agurker og blomster. Især i varmen kan det gå galt fordi agurkeplanten ikke kan nå at få vand nok, og så aborterer den, selv om der egentligt er vand nok at tage af. Fordampningen bliver simpel hen for stor. En anden årsag kan være agurkeplantens rodsystem ikke er godt nok, eller stænglen kan være flækket. Agurker tåler ikke mangel på vand, men heller ikke overvanding, men værst er, hvis der er vand omkring rodhalsen. Roden skal være velforgrenet, og der skal være hvide rodspidser og ikke brunlig spidser. Nogle gartnere klipper topskuddet af, når det har givet to agurker, hvorefter planten sætter nye sideskud, og det hjælper. Andre gartnerne fjerner alle de små agurker, der kommer på selve hovedranken. De forsinker dannelsen af sideskud, og det er sideskuddene, der giver det store udbytte, men det

Agurk i blomst

Agurk i blomst

forsinker også din høst, så det bliver lidt af et kompromis.
Med venlig hilsen

Drivhuseksperten

Grøn i nakken

Vi har et spørgsmål angående tomater der forbliver grønne omkring stilken, det vil sige, de modner ikke i den ende, hvad er galt? De er plantet i en plantesæk, der ligger på en kapillærkasse.
Med venlig hilsen

V.H.

Fænomenet kalder man grønnakkede tomater, og det skyldes, at solens stråler har ødelagt nogle af plantecellerne. Det sker oftest, når bladene ikke beskytter tomaterne for den stærke sol. De vedbliver at være grønne, men de kan sagtens spises.
Med venlig hilsen

Drivhuseksperten

Grønnakkede tomater er et klassisk august fænomen – du kan læse mere om grønnakkede tomater i august udgaven af Drivhusklubbens artikelserie “Årets Gang i Drivhuset” – i artiklen “Både hår og tomater krøller i sommervarmen

Leave a reply

Required

Required, hidden

XHTML Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments