Dyrk Kiwi med succes
Har du forsøgt dig med kiwiplanter i drivhus uden held, så prøv med minikiwi, der tilmed trives ganske godt både i og uden for drivhuset. Minikiwi eller stikkelsbærkiwi giver som navnet antyder små, men velsmagende frugter.

minikiwi - i stikkelsbærstørrelse
Actinidia. arguta er en kraftigtvoksende plante, der bliver mellem fem og syv meter høj. Det betyder, at den er en klatreplante, som kræver noget at slynge sig op ad, men med beskæring kan du sagtens holde den nede. Planten er selvbestøvende, men plant alligevel to ved siden af hinanden. Sortens blade er skinnene grønne og blomsterne små smukke og porcelænsagtige.
Stikkelsbærkiwien giver ikke frugt lige med det samme. Den skal være mellem 4 og 6 år. Størrelsen på frugten er som en valnød, og den modner omkring september. Frugterne dannes på de korte sideskud, så dem skal man ikke fjerne for mange af. Hold den nede ved beskæring af de lange skud.
I planteskolen kan du købe planten under navnet ´Ranaja´ som giver tidlige frugter og ´Ananasnaya` som får nogle meget velsmagende frugter. Kiwien er i øvrigt i familie med kamæleonbusken, hvis hunplante kan få små druelignende grønne velsmagende frugter. De går under navne som ´Anna` og ´Paula`.
En god kiwisort ud over ´Árguta´ er ’Issai’, som stammer fra Japan. Den skal helst stå lunt i læ, selv om den er vinterhårdfør. Smagen er pikant, og den kan spises uden først at være skrællet.
Dyrker du minikiwi er du altid sikker på succes, og de smager som stikkelsbær.