Drivhus tips & artikler til drivhusinteresserede

Beskyt dine krukkeplanter

Vinteropbevaring af terrassens planter

Mørket og vinteren nærmer sig med hastige skridt. Bladene falder af træerne og frosten melder snart for alvor sin ankomst. I haven og på terrassen står de mange dejlige pelargonier og hvad gør man så af dem. Smider dem væk og køber nye næste år. Sådan gør mange, men hvilken lykke at have et drivhus. Her er nemlig plads til opbevaring af sommerens pelargonier og i øvrigt også mange andre af sommerens krukkeplanter.

Gå ikke alt for tidligt i gang og gå ikke i panik ved melding om den første nattefrost. Planter der langsomt vender sig til kulden, klarer sig bedre en planter der oplever store temperatur skift.

Lyt til vejrudsigten. Bliver der kun et par grader nattefrost vil langt de fleste planter kunne klare sig ved at blive placeret tæt mod husmuren. Løft dem lidt over jordniveau med et par klodser, så der kan komme isolerende luft under, eller sæt dem på nogle flamingoplader eller en i en flamingokasse. Dæk eventuelt om natten med lidt fiberdug. Når frosten har mere bid, eller er mere langvarig, så starter den endelige frostbeskyttelse.

Op med knoldene

Dahlia, begonia, gladiolus, skærmliljer og en række almindelige liljer skal op nu. Læg dem til tørre i solen. Grav et hul i jorden i dit drivhus. Læg blade i eller spagnum og læg så knoldene i hullet. Fyld efter med blade eller andet isolerende materiale der kan slippe luft ind. Får vi tyve graders frost, så må du ud og ligge en rockwool bats over, men tag den af igen når der ikke længere er frost.

Højstammede roser

Højstammede roser er podet et stykke over stammen og derfor meget udsatte. Derfor er det en god ide at tage de højstammede ind i drivhuset. Vil du være ekstra sikker kan du binde en stofpose, jutesæk eller tilsvarende åndbart fyldt med blade omkring podestedet, der ses som en lille fortykkelse på stammen. Du kan også pakke planten ind i grangrene, så vil den også være beskyttet.

Middelhavsplanterne skal i hovedreglen stå køligt, det vil sige mellem 5 og 10 grader. Det kan være vanskeligt at opnå så høje temperaturer om natten i drivhuset, men lav et mindre drivhus i drivhuset af bobleplast eller lignende. Kommer der frost over minus frem grader, er det nødvendigt med lidt varme i drivhuset. Det kan næsten altid klares med stearinlys, eller en professionel petroliumsvarmer.

De seje planter

Mange af de planter vi har i krukkerne kan sagtens tåle frost, men i en krukke er livet noget anderledes. Sol falder tit sammen med frost, og når jord og vand er frosset i en krukker, så kan planterne ikke få vand. De dør ganske enkelt af tørst. Derfor skal du sørge for at planterne ikke får den stærke sol, for eksempel i mere barske perioder ved at dække med grangrene eller fiberdug. Isoler krukkerne så meget som muligt med vintermåtter eller ved at sætte krukkerne i høje flamingokasser, der fyldes op med noget isolerende. Du kan købe flamingotønder, der egentlig er beregnet til grøntsager. I stærk sol kan det være nødvendigt at dække ruderne med nogle halmmåtter eller andet, der skærmer for solen.

De tomme potter

Potter ødelægges let i frost, især hvis ikke de står beskyttet. Tøm krukkerne. Lad dem tørre godt igennem og stil dem så absolut tørt og beskyttet mod fugt som muligt. Det kan være i et drivhus, men her er der bedre at sætte dem i en carport fordi der let dannes kondensvand i drivhuset. Lerpotterne suger fugten og så kan det gå galt i frost.

One Response | Add your Own

Leave a reply

Required

Required, hidden

XHTML Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments