Skoleagurken er blandt de tidlige agurker og på grund af varmt forår kan de høstes allerede nu.

Vidste du at en agurk egentlig er et bær?
Det er jo ikke ligefrem det man tænker, når man tænker på agurker, men hvis en hanblomst får held med at bestøve en hunblomst. Ja så ændrer den lange slanke agurk faktisk form og kommer til at ligne et bær. Tidligere var bestøvningen et problem, hvis man ligefrem gerne ville have den slanke udgave, men i dag har man været så snedig, at fremavle agurker, der slet ikke får hanblomster, og så er man jo fri for at holde øje med bier og blomst.

Vand i fast form
Når du spiser en agurk, er det mest vand, du gnasker i dig. En agurk består af 96 % vand og af samme grund drikker planten også store mængder vand. Også dens store blade er udsat for megen fordampning, så der skal en god slat vand til at forsyne planter og frugt. De første to til tre uger efter udplantning drikker en agurk næsten en liter vand om dagen. Senere skal den op på to liter og i alt drikker hver plante helt op til 150 liter vand, inden den visner og dør.

Når de små agurker visner skyldes det at der er ansat flere en planten kan føde.

Mange arter
Skoleagurk er blevet den mest populære agurk. Den kom i 1998 og er lidt sødere en den lange agurk. I alt spiser hver eneste dansker fra 0- 100 år ca. 30 agurker om året. Så det er virkelig en populær spise.
Planten fintes i mange versioner. Man kan sågar få dem hjerteformede, men det er ikke en naturlig tilstand for en agurk. Der er tale om en form man tvinger den unge plante til at vokse i. I alt er der ca.50 arter. Oprindelseslandene er Ostindien, Asien og Afrika. Nogle er buske, der kommer år for år, men ellers er de fleste etårige. I Indien har den været dyrket i mindst 3000 år. Den indgik som føde, men blev også anvendt i medicin og den dag i dag indgår agurk i mange ansigtscremer. Ja du kan såmænd bare skære et par skiver af agurken og lægge den på huden i 15 minutter, så bliver huden blød og smidig.
Ordet agurk stammer fra et gammelt tysk eller hollandsk ord, men oprindelig skal navnet findes i det græske ord for vandmelon som er angúrion. Ordet agurk kom ind i det danske sprog i 1500-tallet.
Agurken kom til Danmark i 1700-tal¬let og de helt store eksplosion i Danmark kom, da man begyndte at dyrke den i drivhuse.

Pas på den ikke går agurk
Der er ingen der rigtig ved, hvorfor det at gå agurk er blevet et almindeligt udtryk, men hvis man ikke beskærer en agurk, ja så går den virkelig agurk med masser af skud, der snor sig i et virvar. Måske kommer udtrykket heraf, at den næsten eksploderer, men på den anden side, så findes der jo også lignende udtryk, gå i fisk, gå i vasken, gå bananas, som eksempler.
Beskæring har til formål at begrænse mængden af sideskud, så der i stedet kommer flest mulige agurker på planten, men heller ikke så mange, at planten ikke kan føde dem alle.
Forestil dig en lang stængel med blade. Bladene sidder i etager med mellemrum. Ved det første blad (og lad os kalde det første etage), kommer et sideskud med en agurk. Her beskærer du sideskuddet efter første blad. I anden etage beskærer du sideskuddet efter andet blad, og i tredje og efterfølgende etager efter tredje blad. Det er i al fald en måde at styre foretagenet på.
En anden metode er at beskære alle sideskud efter andet blad. Når der så vokser et nyt sideskud ud fra sideskuddet, så beskæres efter første blad. Samtidig fjerner man de agurker der kommer helt inden ved stammen og lader altså agurken fra sideskuddet udvikle sig.
Hvis de små agurker bliver gule eller skrumper ind, så skyldes det at agurken ikke kan føde sine unger. Det kan være for megen varme, for dårlig rodnet, pludselig og hård beskæring, der kan være årsagen. Du kan lige så godt nippe de begyndende skrumpne agurker af. De bliver aldrig værd at spise. Nogle vælger at nippe alle agurker der er ved stammen af, fordi de har en tilbøjelighed til at stjæle næring og vand fra alle øvrige. De øvrige udvikler sig så som de skal.

Agurken får form som et bær, hvis hunblomsten bestøves af en hanblomst.

Pas på når du planter
Vær omhyggelig med vand og gødning og sørg for at rodhalsen står, så den ikke sopper i fugt. Den skal stå ret tørt og gerne på en lille forhøjning, eller du kan vande i et rør et stykke fra rodhalsen. En dårlig rodhals giver svamp, og det går selvfølgelig også ud over høsten.

Der er ingen grund til at få dårlig samvittighed, vi kan ikke nå alt

 Man kan dyrke tidlig salat og radiser lang tid før, de kan dyrkes i haven, få tidlige rabarber eller tidlige kartofler og jordbær, fortsætte med tomater og agurker, aubergine, peber, chili og lade en vin kravle op under taget, eller gå en hel anden vej og kun dyrke eksotiske frugter, figen, fersken, abrikos, kiwi og oliven. Endelige kan man alene holde sig til sommerblomster stauder, blomsterløg eller roser. Men man kan også bare bruge sit glashus til hygge og ikke bekymre sig om meget andet end bare et par planter, man lige kan overkomme.

Måske er det slet ikke et enten eller for der er ingen grund til at få dårlig samvittighed fordi man ikke kan nå alt.  Nogle år har man lyst og tid til at dyrke og passe tomater og agurker og så er det, der er sagen. Andre år har man måske mest lyst til de eksotiske planter, citrus og oliven og andre år skal drivhuset bare være en stor spirekasse, hvor alt senere skal plantes ud i haven.  drivhuset  rummer masser af muligheder, så man kan tilpasse det til den tid, man nu engang har eller vil bruge.

Mild nips i huset

Den enkle måde at bruge sit drivhus på er at fylde det med alt det, man synes skaber hygge. Nips, gamle små borde, oldemors potteplanter, fugleburet og måske en gammel madam blå til en tår kaffe. Der er ikke så mange forpligtigelser, det skal bare være hyggeligt, og så sal man bare nyde det.  

Roser i huset

Roser stortrives i drivhuset. De elsker varmen og lyset. Det er en sand fornøjelse at åbne sit drivhus om morgenen og mærke den intense rosenduft.  Alle sorter kan i princippet dyrkes i et drivhus, men især de mindre hårdføre, dem der ikke trives så godt i haven, trives godt i drivhuset. Engelske roser har stort set alle duft og er ikke kun meget egnede, men også oplagte for duften bliver så utrolig intens.

Hvis ikke du vil fylde dit drivhus med roser, så overvej en slyngrose som erstatning for vinen, eller hvis du har plads både en slyngrose og en vin. Roser i drivhuset skal gødes på samme måde som udenfor og vær især opmærksom på at vande dem, ikke mindst i etableringsårene. En slyngrose har som regel dybe rødder, så den skal nok før eller siden finde ud, hvor der er vand. Men pas godt på de første par år.

Det eksotiske

I de eksotiske drivhus er det især citrus, der står på programmet. Der findes 16 arter af citrus. Generelt tåler planterne kun ned til 5 graders frost i kortere perioder, så vil du dyrke citrus skal du enten have mulighed for at give dit hus ekstra varme om vinteren eller kunne flytte planterne ind i stuen eller bedst på et plantehotel, et gartneri der opbevare drivhusplanter for privatfolket. Citrus dyrkes af samme grund i potter. Man har ofte stort held med Kumquat, der har små mandarinlignende frugter. De skylles og spises med skræl og det hele, eller bruges i marmelade. Alle citrusarter skal vandes med regnvand og gødes med citrusgødning eller den lidt billigere hortensiagødning. Planterne må ikke overvandes.

Figner hører også til det eksotiske drivhus. De er lette at dyrke og tåler frost. En figen kan blive stor, så den skal beskæres. Frugterne dannes må nye skud, så man tynder ganske enkelt ud i de gamle. Sorterne er `Precose de Dalmatie´, `Hvid Ishia´ og `Brun Tyrkisk´.

Oliven er mere hårdfør. De sorter du køber i en planteskole tåler ned til ti graders frost, men skal beskyttes både ved rod og ved indpakning. Den skal stå solrigt og må gerne tørre ud med mellemrum. I den varme sommer trives den især udenfor.

Fersken og nektarin er to former af samme plante. De er som skabt til drivhuset fordi de ikke her får den frygtede ferskenblæresyge. Næsten alle sorter er selvbestøvende, så man behøver i så fald kun en plante. Beskæring sker lige efter høst. I løbet af sommeren tynder man ud mellem grenene, så længe de er tynde. Skud man vil beholde klippes tilbage over 4 blad, men ikke før der er dannet 8 blade, ellers kommer der en masse sideskud.

Producenten

Her produceres det hele fra krydderurter, tomater, agurker, aubergine og peber.

Allerede i februar kan man sætte en klump rabarber ind og få tidlige rabarber, man kan så salat og radiser, især hvis man laver et lille minidrivhus over planterne, så de får ekstra varme. I marts kan man så tidlige blomkål, spidskål, dild, kørvel, gulerod, spinat, bladbede, purløg og midt i marts kan man starte kartoffeldyrkningen, måske i kasser der senere flyttes ud under plastik i køkkenhaven. Krydderurter stortrives og begynder at skyde. I april kan man grave et par jordbærplanter op fra køkkenhaven og sætte dem i en potte i drivhuset, så får man tidlige jordbær. Alt der senere skal plantes ud i køkkenhaven kan sås i potte eller spirekasser. Vinen er i blomst og skal rystes.  I maj planter man tomaterne ud, hvis jordtemperaturen er mellem 20 og 24 grader. Peber og aubergine følger med, men agurkerne bør vente til 1.juni. I juni og juli begynder man at plante ud eller høste. Melonen der kom ud i juni, skal bestøves i juli. I august kan man lave stiklinger af fuchsia, pelargonie og lavendel og man kan stadig så radiser, salat, blomkål og spinat. I september lægger man tulipanløg og høster den første vin. Prøv at presse druerne og drik det bare som det er, ren druesaft, eller brug et henkogningsapparat der damper saften ud. Har du prøvet det, vil du aldrig drikke andet. 

Vinterhuset

Meget af det der står ude i din køkkenhave kan du med fordel tage ind i drivhuset. Prøv med et par grønkål, så skal du se løjer. Tag nogle vinterporre op og flyt dem ind i drivhuset, så er det meget lettere at få fat på dine vintergrøntsager når sneen og frosten kommer. Plant nogle vinterasters ind i september, så kan du plukke asters til langt hen i november. Du kan så stauder til senere udplantning eller persille, og du kan så blomkål og spidskål til overvintring. Du kan også lave en kælder i dit drivhus og opbevare de løg og knolde her, som ikke kan tåle frost.  Hvis du isolerer dit hus med bobleplast og gør arealet lidt mindre ved at sænke taghøjden inde med snore og bobleplast, så kan du sikre dig mod den hårdeste frost.

Kan man dyrke i kokos? Ja det kan man tilmed med et godt resultat

I årtier har gartnerierne brugt stenuld til deres planter. En plante behøver nemlig slet ikke jord. Jorden er til for at holde planten fast og til at oplagre vand og næring, og begge egenskaber er stenuld i stand til at gøre.

Nu er gartnerierne imidlertid gået over til et helt andet produkt. Produktet er kokos. Kokos har været kendt som dyrkningsmateriale i nogle år, og er røget lidt ud og ind af markedet. Årsagen er, at det kan indeholde bakterier, der ikke er gavnlige for planten. Det har her ofte været for ung kokos, der er anvendt, men nu er der kommet tjek på den del, og vælger man et seriøst produkt, er fordelene ved kokos store.

Holder på vand, men kan ikke overvandes

Fordelen ved kokos er de mange fibre, der både giver den iltmængde som god jord skal have, og fibrene både dræner og suger vand til sig på samme tid, så det er i stand til at kunne holde længere på vandet.

Kokodana er ikke det samme som at dyrke i spagnum. Man skal mærke på det/ trykke på det, for at mærke fugtniveauet. Efter 14 dage, 3 uger vil planterne også have lidt mere gødning end for eksempel ved spagnum og har du organisk gødning som komøg eller hestemøg, så kan du blande det sammen med kokosmaterialet, eller gøde med det på almindelig vis.

Kartoffelposen giver kartoflerne en optimal start

Kokoskartofler

Foreløbig laver Kokodana forskellige produkter. Et af de sjove er en kartoffelpose. Det er en vandtæt plastpose med fin kokos. Kokosfibrene er sammenpresset i en blok og man tage blokken ud og sætter den i en spand med fire liter vand. Efter en god halv time svulmer blokken op, og kommes så tilbage i posen, ideelt til for eksempel kartofler, men kan også anvendes til for eksempel tomater eller agurker. 

Umiddelbart synes jeg også der er lige lovlig lidt jord i posen til det store udbytte, men nu må vi se. Det skal prøves. Ellers er alternativet at bruge pose med blok til at give kartoflerne en rigtig god start i en lys vindueskarm, for så at sætte blokken uden pose i jorden udenfor, hvor den så kan gro videre. Husk i øvrigt at prikke tre huller i bunden af posen, så der er dræn.

Lav selv en plantesæk

Endnu laver Kokodana ikke plantesække, men mon ikke det kommer. Ellers kan du lave dem selv. Køb en blok kokodanajord. Den vejer 4.5 kg. Anbring den i en trillebør og hæld tyve liter vand i, så har du 70 liter kokosjord. Det vil jeg enten putte rent i en sæk eller blande det med organisk gødning for eksempel 1/3 hestemøg og 2/3 kokos, og så er det jo bare at skære hullerne til tomaterne.

Husk en sort sæk suger varme, men jorden bliver ikke varm. Klart plast suger varme til jorden. I et drivhus kan klart plast opvarme jorden, så den bliver for varm, så kan du få en grøn pose, eller hvid, så er det det ideelle. Ellers er sort i drivhuset bedre en klart.

Ud over kokos til dyrkning for almindelige planter findes der også så-og prikkeljord, orkidejord, pottemuld og kokos til bunddække mellem bedene. Du kan købe materialet i de fleste planteskoler, men ellers kan du gå ind på hjemmesiden www.kokodana.dk  eller skrive en mail på info@kokodana.dk        

Det grove kokus er til bundække. En sammenpresset blok vejer 4,5 kg

Tyve liter vand og 30 minutter senere er der 70 litter bunddække

Du kan læse en artikel om det der hedder jord eller fliser. Vælger du fliser skal du lægge dem som man i almindelighed lægger fliser, det vil sige grave mindst ti cm jord væk og læg så flisesand i bunden.

LL

Drivhuset er fyldt med vindruer, så mange at man næsten ikke kan spise sig ud af dem. Jeg plejer at spise dem, selv om jeg jo nok kan lave vin af nogle af dem, så synes jeg det er lidt for besværligt for mig. Men så er der jo heldigvis det gamle henkogningsapparat. Det mestrer konen.

Det er ret enkelt at bruge. Man fylder lidt vand ned i bunden af gryden, det fordamper op i en overskål, hvor druerne ligger, og varmer overskålen op og så koges saften ud af druerne.

Man kan helt sikkert også presse det ud i en æblepresse, men nu er det jo kogt og sterilt. Herefter hældes den gode violette saft på flasker og kommes på køl. Smagen er himmelsk. Det er utrolig sødt, men måske skyldes det, at jeg normalt ikke bruger sukker.

I foråret var her på siden en debat om man skulle skære sin vin to blade efter klaserne eller fire til seks. Hvis man gør det sidste, bliver druerne mere søde, siger de professionelle vindyrkere, men de dyrker jo på marker, og vi andre gør det i drivhus, og det kan der jo så være stor forskel på.  

Jeg lod de komme an på en prøve og prøvede begge teknikker.  Generelt er det rigtigt, at druer der har flere blade efter sig, bliver sødere. For de druer, der har fået masser af sol, er det stort set ikke til at smage forskel, men foretrækker man de søde druer, så tror jeg, vi må give vinavlerne ret. Chancen for at få søde velsmagende druer er størst, hvis der er mellem fire og seks blade efter en klase.     

De modne blå druer kommer i saftkogeren

Vandet bringes i kog

Når druerne har kogt, kan den violette drik tappes

Så er den første portion årgansgvin klar.

I med flere vinder der kan åbnes så planterne ikke får det for varmt

Agurkerne stønne i varmen og både aviser og TV bugner med små nyheder i agurketider og faktisk er nogle af dem om netop agurker. Det er TV2,vejret, der har fundet ud af, at danskerne er vilde med drivhuse og med jævne mellemrum i løbet af sommeren kommer med små nye tips om drivhusklimaet i en helt anden betydning, end vi plejer at høre om. Så følg med i vejrudsigten også for dine planters skyld.  

For varmt til selv en agurk

Som vi har skrevet tit, kan drivhusplanter ikke få lys nok, men de kan få for meget varme. Nogle varmeskader ses som noget der godt kunne minde om spindemider, men tager man en lup, så er der ingen spindemider. Nervestrengene i agurken er helt grøn, mens bladet som sådan er meget lyst helt over i den brune. Det er et typisk tegn på alt for megen varme. I de tropetider vi på det seneste har haft, bliver det næsten kogende i drivhuset, og så er det nødvendigt med udluftning. Tre vinduer i et ti kvadratmeter hus er ikke for meget og et jalousivindue, der kan give en luftstrøm fra neden af hjælper til med at få en effektiv udluftning.

Lyse partier på blade kan være spindemider, men også magnesiummangel eller sågar tegn på for meget varme.

Spindemider på vej

Bort set fra det, så er det snart tid for spindemider. Det er derfor en god ide at anskaffe dig en lup og holde øje med miderne. De er vanskelige at få øje på med det blotte øje. Når de meget små kravl kommer, så skal du sætte ind. Nogle insektsæber har en hvis virkning, men ellers er rovtæger det mest effektive svar. Dem kan du få i planteskoler eller købe over internettet. De skal bestilles hjem, så du skal være rimelig på forkant med udviklingen.

Du kan forebygge ved at sætte et paprør fra en wc-rulle og smøre lim af den type man bruger til at fange fluer med på røret. Limen kan du købe på aphoteket og mener de ikke, de har den, så sig de kan få den fra Skanderborg apotek. De laver den nemlig og sælger til andre apoteker.  Det hjælper kun lidt nu, men husk det næste år. Sæt røret samtidig med at du planter agurken.  

Mange får krøller varmen, selv tomater kan få det.

Krøller i tomaten

Varme kan også give krøllede blade på tomater. Det er en ophobning af stivelse fordi omdannelsesprocessen går i stå. Der er ingen grund til panik. Bare op med vinduerne, så skal planten nok overleve og alligevel give dig tomater nok.

Danskerne er vilde med at sprøjte. Forbruget af kemikalier i haverne har været stigende med 50 procent siden 2002, og ifølge eksperter har mindst 20 vandværker måttet dreje hanen om. Det er mest ukrudt der sprøjtes for, men også når det gælder prydplanter tyr vi til sprøjtemidler, mens sprøjtemidler til køkkenhaven og frugttræerne anvendes i et mindre omfang. Her er det især midler mod svampesygdomme, der sælges.

Mod ukrudt kan der købes forskellige alternativer til den gænges og meget omdiskuterede Roundup. De er for eksempel Vegano, der er baseret på brændenælde og hvidløg samt Top Gun og Ultima der blandt andet er baseret på olier, som svider planterne. Det samme som en gasbrænder gør.

Brug hvidløg

Hvidløg er et af de bedste mirakelmidler mod sygdomme i køkkenhaven og drivhuset, og du kan sagtens selv fremstille midler af forskellige planter til din have. Du skal bare være opmærksom på at alt de du selv laver faktisk lovmæssigt ikke må anvendes til at slå ihjel med, før Miljøstyrelsen har godkendt midlet, og det er en dyr historie at få sådan en godkendelse, men du må bruge det til at styrke dine planter med, så de ikke angrbes af skadedyr og svampe.

Når midlet sprøjtes på planterne styrker det enten planternes cellevæv, så skadedyrene opgiver at suge saft på bladene, eller det slår skadedyrene eller angrebne svampe ihjel.

Lav et udtræk

Først skal du have trukket saften ud af planterne. Det kan gøres enten ved udtræk eller ved afkog. Ved udtræk lægger du de friske eller tørrede urter i blød i varmt vand i et døgn, og ved afkog gøres det samme, men der følges op med tyve minutters kogning ved svag varme, samt efterfølgende nedkøling under låg.

Et ekstrakt laves med friske urter i vand. De må ikke gære og skal højst stå i tre dage, hvorefter urterne sies fra.

Urternes indhold af virksomme stoffer kan svinge meget alt efter årstid og vejr, så måske skal koncentrationerne nogle gange være større end andre gange.

Hvidløg klare andet end ukrudt. Det er også godt mod jordbærdværgmider, mider, bladlus og svampesygdomme på roser og frugttræer.

Lav et udtræk. Hak 75 gram løg og hæld det i ti liter vand. Anvendes ufortyndet. Mod bakteriesygdomme i jorden og mod insekter kan du lave en blanding af 150 g finhakket hvidløg og to tsk. Paraffin, som lægges i blød i et døgn. Opløs 100 gram sæbe i ti liter vand og bland de to bestanddele. Sig og midlet er klar.

Andre urter

Agerpadderok  er en af de bedste planter mod sygdomme. God mod svampesygdomme i jorden, mod meldug, og næsten alle svampesygdomme i drivhuset på frugttræer, roser og prydtræer.

Lav et afkog. Brug hele planten minus rod. Anvend et kilo friske planter pr. ti liter vand.

Fortynd fem gange inden du sprøjter.

Rejnfan dræber insekter, myrer, knoporme, bladlus, kålsommerfuglelarver, æbleviklere.

Brug den friske blomstrende plante minus rod.

Lav et afkog af  300 gram pr. ti liter vand og brug det ufortyndet.

Sure rabarber

Rabarber er god mod porremøl og bønnebladlus.

Lav et udtræk af 500 gram blade til tre liter vand. Brug det ufortyndet på planterne.

Tomat mod kållarver. Lav et udtræk af skud og blade. To håndfulde knuses og trækker i to liter vand i to timer.

For lidt vand i forbindelse med for meget varme får de små agurker til at visne.

Et af de mest almindelige spørgsmål, når det drejer sig om agurker er: Hvorfor visner nogle af de små agurker på min plante?

 Man glæder sig over at ens agurk har sat et væld af små agurker, og i starten går det meget fint.

De vokser en smule og nogle – ofte de der er sat øverst – vokser sig store og tykke, men så pludselig sker det. Flere af de små der er på vej visner og bliver gule.

Forklaringen er at planten ikke altid kan føde de mange små unger og ofte sker det, fordi planterne mangler vand eller ikke kan nå at optage den mængde vand, de skal bruge.

Agurker og andre planter tilvænner sig optagelsen af vand i forhold til den temperatur, der er i huset. Hvis temperaturen er konstant, er der sjældent problemer, men sådan er det jo ikke i hobbydrivhuse. Temperaturen kan skifte fra 18 grader den ene dag til næsten 50 dagen efter.

Det er især i overgangsfasen mellem den lidt køligere temperatur og den pludselige varme, at det går galt. Derfor er det en god ide at investerer i automatiske vinduesåbnere og følge med i vejrudsigten. Hvis der er udsigt til meget sol, skal døren i huset måske også stå åben. Alternativt kan man investerer i hvide skyggegardiner, der kan trækkes for og igen fra, når solen ikke står og bager over drivhuset. Og så skal man naturligvis være ekstra på vagt med vandkanden, eller tjekke kapilærkasserne, når det er varmt. Det kan måske redde nogen af agurkerne, selv om problemet også kan ligge i at planten ganske enkelt ikke kan nå at optage alt den mængde vand den skal bruge. I stedet sender den vand op til det, der har størst chance for at udvikle sig, og det er de i forvejen største agurker.   Hvis fænomenet optræder ofte kan du også vælge at tynde ud i de små, så der ikke er så mange agurker at føde på. Men det gør jo altid ondt, for man håber jo på det bedste.