Skoleagurken er blandt de tidlige agurker og på grund af varmt forår kan de høstes allerede nu.

Vidste du at en agurk egentlig er et bær?
Det er jo ikke ligefrem det man tænker, når man tænker på agurker, men hvis en hanblomst får held med at bestøve en hunblomst. Ja så ændrer den lange slanke agurk faktisk form og kommer til at ligne et bær. Tidligere var bestøvningen et problem, hvis man ligefrem gerne ville have den slanke udgave, men i dag har man været så snedig, at fremavle agurker, der slet ikke får hanblomster, og så er man jo fri for at holde øje med bier og blomst.

Vand i fast form
Når du spiser en agurk, er det mest vand, du gnasker i dig. En agurk består af 96 % vand og af samme grund drikker planten også store mængder vand. Også dens store blade er udsat for megen fordampning, så der skal en god slat vand til at forsyne planter og frugt. De første to til tre uger efter udplantning drikker en agurk næsten en liter vand om dagen. Senere skal den op på to liter og i alt drikker hver plante helt op til 150 liter vand, inden den visner og dør.

Når de små agurker visner skyldes det at der er ansat flere en planten kan føde.

Mange arter
Skoleagurk er blevet den mest populære agurk. Den kom i 1998 og er lidt sødere en den lange agurk. I alt spiser hver eneste dansker fra 0- 100 år ca. 30 agurker om året. Så det er virkelig en populær spise.
Planten fintes i mange versioner. Man kan sågar få dem hjerteformede, men det er ikke en naturlig tilstand for en agurk. Der er tale om en form man tvinger den unge plante til at vokse i. I alt er der ca.50 arter. Oprindelseslandene er Ostindien, Asien og Afrika. Nogle er buske, der kommer år for år, men ellers er de fleste etårige. I Indien har den været dyrket i mindst 3000 år. Den indgik som føde, men blev også anvendt i medicin og den dag i dag indgår agurk i mange ansigtscremer. Ja du kan såmænd bare skære et par skiver af agurken og lægge den på huden i 15 minutter, så bliver huden blød og smidig.
Ordet agurk stammer fra et gammelt tysk eller hollandsk ord, men oprindelig skal navnet findes i det græske ord for vandmelon som er angúrion. Ordet agurk kom ind i det danske sprog i 1500-tallet.
Agurken kom til Danmark i 1700-tal¬let og de helt store eksplosion i Danmark kom, da man begyndte at dyrke den i drivhuse.

Pas på den ikke går agurk
Der er ingen der rigtig ved, hvorfor det at gå agurk er blevet et almindeligt udtryk, men hvis man ikke beskærer en agurk, ja så går den virkelig agurk med masser af skud, der snor sig i et virvar. Måske kommer udtrykket heraf, at den næsten eksploderer, men på den anden side, så findes der jo også lignende udtryk, gå i fisk, gå i vasken, gå bananas, som eksempler.
Beskæring har til formål at begrænse mængden af sideskud, så der i stedet kommer flest mulige agurker på planten, men heller ikke så mange, at planten ikke kan føde dem alle.
Forestil dig en lang stængel med blade. Bladene sidder i etager med mellemrum. Ved det første blad (og lad os kalde det første etage), kommer et sideskud med en agurk. Her beskærer du sideskuddet efter første blad. I anden etage beskærer du sideskuddet efter andet blad, og i tredje og efterfølgende etager efter tredje blad. Det er i al fald en måde at styre foretagenet på.
En anden metode er at beskære alle sideskud efter andet blad. Når der så vokser et nyt sideskud ud fra sideskuddet, så beskæres efter første blad. Samtidig fjerner man de agurker der kommer helt inden ved stammen og lader altså agurken fra sideskuddet udvikle sig.
Hvis de små agurker bliver gule eller skrumper ind, så skyldes det at agurken ikke kan føde sine unger. Det kan være for megen varme, for dårlig rodnet, pludselig og hård beskæring, der kan være årsagen. Du kan lige så godt nippe de begyndende skrumpne agurker af. De bliver aldrig værd at spise. Nogle vælger at nippe alle agurker der er ved stammen af, fordi de har en tilbøjelighed til at stjæle næring og vand fra alle øvrige. De øvrige udvikler sig så som de skal.

Agurken får form som et bær, hvis hunblomsten bestøves af en hanblomst.

Pas på når du planter
Vær omhyggelig med vand og gødning og sørg for at rodhalsen står, så den ikke sopper i fugt. Den skal stå ret tørt og gerne på en lille forhøjning, eller du kan vande i et rør et stykke fra rodhalsen. En dårlig rodhals giver svamp, og det går selvfølgelig også ud over høsten.

Er det dér, ved det underste hul, at vandet skal løbe ind, eller skal det løbe ind i tanken via “overløbet” øverst på det røde plastikkammer.

Der er ingen grund til at få dårlig samvittighed, vi kan ikke nå alt

 Man kan dyrke tidlig salat og radiser lang tid før, de kan dyrkes i haven, få tidlige rabarber eller tidlige kartofler og jordbær, fortsætte med tomater og agurker, aubergine, peber, chili og lade en vin kravle op under taget, eller gå en hel anden vej og kun dyrke eksotiske frugter, figen, fersken, abrikos, kiwi og oliven. Endelige kan man alene holde sig til sommerblomster stauder, blomsterløg eller roser. Men man kan også bare bruge sit glashus til hygge og ikke bekymre sig om meget andet end bare et par planter, man lige kan overkomme.

Måske er det slet ikke et enten eller for der er ingen grund til at få dårlig samvittighed fordi man ikke kan nå alt.  Nogle år har man lyst og tid til at dyrke og passe tomater og agurker og så er det, der er sagen. Andre år har man måske mest lyst til de eksotiske planter, citrus og oliven og andre år skal drivhuset bare være en stor spirekasse, hvor alt senere skal plantes ud i haven.  drivhuset  rummer masser af muligheder, så man kan tilpasse det til den tid, man nu engang har eller vil bruge.

Mild nips i huset

Den enkle måde at bruge sit drivhus på er at fylde det med alt det, man synes skaber hygge. Nips, gamle små borde, oldemors potteplanter, fugleburet og måske en gammel madam blå til en tår kaffe. Der er ikke så mange forpligtigelser, det skal bare være hyggeligt, og så sal man bare nyde det.  

Roser i huset

Roser stortrives i drivhuset. De elsker varmen og lyset. Det er en sand fornøjelse at åbne sit drivhus om morgenen og mærke den intense rosenduft.  Alle sorter kan i princippet dyrkes i et drivhus, men især de mindre hårdføre, dem der ikke trives så godt i haven, trives godt i drivhuset. Engelske roser har stort set alle duft og er ikke kun meget egnede, men også oplagte for duften bliver så utrolig intens.

Hvis ikke du vil fylde dit drivhus med roser, så overvej en slyngrose som erstatning for vinen, eller hvis du har plads både en slyngrose og en vin. Roser i drivhuset skal gødes på samme måde som udenfor og vær især opmærksom på at vande dem, ikke mindst i etableringsårene. En slyngrose har som regel dybe rødder, så den skal nok før eller siden finde ud, hvor der er vand. Men pas godt på de første par år.

Det eksotiske

I de eksotiske drivhus er det især citrus, der står på programmet. Der findes 16 arter af citrus. Generelt tåler planterne kun ned til 5 graders frost i kortere perioder, så vil du dyrke citrus skal du enten have mulighed for at give dit hus ekstra varme om vinteren eller kunne flytte planterne ind i stuen eller bedst på et plantehotel, et gartneri der opbevare drivhusplanter for privatfolket. Citrus dyrkes af samme grund i potter. Man har ofte stort held med Kumquat, der har små mandarinlignende frugter. De skylles og spises med skræl og det hele, eller bruges i marmelade. Alle citrusarter skal vandes med regnvand og gødes med citrusgødning eller den lidt billigere hortensiagødning. Planterne må ikke overvandes.

Figner hører også til det eksotiske drivhus. De er lette at dyrke og tåler frost. En figen kan blive stor, så den skal beskæres. Frugterne dannes må nye skud, så man tynder ganske enkelt ud i de gamle. Sorterne er `Precose de Dalmatie´, `Hvid Ishia´ og `Brun Tyrkisk´.

Oliven er mere hårdfør. De sorter du køber i en planteskole tåler ned til ti graders frost, men skal beskyttes både ved rod og ved indpakning. Den skal stå solrigt og må gerne tørre ud med mellemrum. I den varme sommer trives den især udenfor.

Fersken og nektarin er to former af samme plante. De er som skabt til drivhuset fordi de ikke her får den frygtede ferskenblæresyge. Næsten alle sorter er selvbestøvende, så man behøver i så fald kun en plante. Beskæring sker lige efter høst. I løbet af sommeren tynder man ud mellem grenene, så længe de er tynde. Skud man vil beholde klippes tilbage over 4 blad, men ikke før der er dannet 8 blade, ellers kommer der en masse sideskud.

Producenten

Her produceres det hele fra krydderurter, tomater, agurker, aubergine og peber.

Allerede i februar kan man sætte en klump rabarber ind og få tidlige rabarber, man kan så salat og radiser, især hvis man laver et lille minidrivhus over planterne, så de får ekstra varme. I marts kan man så tidlige blomkål, spidskål, dild, kørvel, gulerod, spinat, bladbede, purløg og midt i marts kan man starte kartoffeldyrkningen, måske i kasser der senere flyttes ud under plastik i køkkenhaven. Krydderurter stortrives og begynder at skyde. I april kan man grave et par jordbærplanter op fra køkkenhaven og sætte dem i en potte i drivhuset, så får man tidlige jordbær. Alt der senere skal plantes ud i køkkenhaven kan sås i potte eller spirekasser. Vinen er i blomst og skal rystes.  I maj planter man tomaterne ud, hvis jordtemperaturen er mellem 20 og 24 grader. Peber og aubergine følger med, men agurkerne bør vente til 1.juni. I juni og juli begynder man at plante ud eller høste. Melonen der kom ud i juni, skal bestøves i juli. I august kan man lave stiklinger af fuchsia, pelargonie og lavendel og man kan stadig så radiser, salat, blomkål og spinat. I september lægger man tulipanløg og høster den første vin. Prøv at presse druerne og drik det bare som det er, ren druesaft, eller brug et henkogningsapparat der damper saften ud. Har du prøvet det, vil du aldrig drikke andet. 

Vinterhuset

Meget af det der står ude i din køkkenhave kan du med fordel tage ind i drivhuset. Prøv med et par grønkål, så skal du se løjer. Tag nogle vinterporre op og flyt dem ind i drivhuset, så er det meget lettere at få fat på dine vintergrøntsager når sneen og frosten kommer. Plant nogle vinterasters ind i september, så kan du plukke asters til langt hen i november. Du kan så stauder til senere udplantning eller persille, og du kan så blomkål og spidskål til overvintring. Du kan også lave en kælder i dit drivhus og opbevare de løg og knolde her, som ikke kan tåle frost.  Hvis du isolerer dit hus med bobleplast og gør arealet lidt mindre ved at sænke taghøjden inde med snore og bobleplast, så kan du sikre dig mod den hårdeste frost.

Er der nogen der ved hvor man finder et styr til en drivhusdør ! Jeg har prøvet at købe et sæt, men det passer ikke til mit hus.

det var det her: http://www.nettobuild.dk/vitavia-reservedelssaet-til-drivhusdore.html

Jeg har et LM Elite drivhus og det er sådan en sort plastikdims der sidder forneden og styrer døren når den åbnes og lukkes.

Jette Friis sætter stor pris på selv at lave mange af sine egen planter

Jette Friis har allerede været i fuld gang med sit drivhus. Tomaterne er kommet ud, lidt for tidligt, men Jette er omsorgsfuld, det ligger i hendes gener, men også i hendes nuværende job som omsorgsmedhjælper, så de bæres ind hver nat, for endnu er det for koldt i drivhuset.

Jette er ejer af et lækkert Juliana hus Premium på lidt over 12 kvadratmeter.

 Huset fås i 3 farver, blank, grøn- eller antracit-lakeret og Jette valgte den grønne.  Hun fandt huset på den store udstilling på Byggecentrum i Middelfart, og hun var ikke i tvivl om sit valg.

-Jeg gik især efter kvalitet til rimelige penge, fortæller Jette.  

Valget faldt på et hus, hvor mennekser også kan drive den af

Planter og udestue

Premiums store sidehøjde gør huset velegnet til også at blive anvendt som en lille udestue, og selvfølgelig er der afsat plads til et par stole og et lille bord. Her tilbringes en stor del af fritiden, og manden der bare bliver sat til det hårde arbejde i haven har nu og da fået lov til at komme indenfor og nyde en kop te.   

Jette fortæller også glæden ved at huset er af hærdet glas og synes især, at det der gør huset smukt er, at glasset er i hele baner.  De hele bane giver et perfekt ind- og udsyn. Premium har i øvrigt de kraftigste profiler på markedet, og leveres med en 80 cm bred stalddør inkl. lås,

Smart fundet på. Hængende pilevægge, hvor planterne senere danner rum.

Dyrker alt

Et Premium drivhus kan man i øvrigt omdanne til et i ægte viktoriansk drivhus med en tagrygudsmykningen (cresting). Der gør drivhuset til noget specielt. Egentlig er det noget englænderne lavede for at holde duerne væk fra tagryggen, men i dag opfatter vi det nok mere som pynt.

Jette har ejet sit hus i tre år. Hun dyrker aubergine, melon, agurker, vin og roser og så laver hun en række udplantningsplanter. Hun har valgt ikke at have faste bede, men at dyrke i kapilærkasser og potter og at flisebelægge hele arealet. Det hygger mere og det giver også ekstra varme om natten, når solen varmer stenene op om dagen og afgiver varmen om natten.

Netop de meget store temperaturudsving mellem nat og dag er en stor udfordring for planterne.

Jo større udsvingene er, jo mere udsatte er planterne for sygdomme.

Plads til nips og der er et eller andet med fru Friis og frøer.

Kostbare tomater

Vinen er den eneste, der har egentlig kontakt med undergrunden. Hendes rose står i en potte, og tanken er, at den skal slynge sig op ad tagryggen sammen med vinen og tilsætte huset den lifligste rosenduft.

Hun køber frø via nethandel, men tomaterne har hun hentet på sjælland i det kendte Toftegårds gartneri http://www.gartneri-toftegaard.dk/. Det bliver selvfølgelig til nogle dyre tomater, men det er lækkert at se det store udvalg Toftegård har, og så får man jo også en lille køretur, fortæller Jette.

Hendes glæde for have og drivhus har fået hende til at kaste sig ud som haveblokker, så hvis du vil læse mere om fru Friis, så hop ind på   http://frufriisfroebo.blogspot.com/ . Her kan du blandt andet læse om hvordan hun fik manden til at standse bilen, fordi hun ville se et gammelt faldefærdigt drivhus. Jo hun er helt bidt af glas.  

Grønt på fad

Lidt tilskudsvarme forlænger sæsonen

Hylder og borde bliver før eller senere nødvendigt i dit drivhus. Hvor mange afhænger af, hvordan du vil bruge dit hus. Den traditionelle opdeling er et langt plantebord langs husets ene side med hylder over bordet til planter, der skal have lys og hylder nedenunder til potter og alt det løse.

Bordets længde kan man så tilpasse det behov, man nu har. Det er det bord du dels kan arbejde ved og det bord du kan have spirekasser og potter på. En mulighed er at lave plantepottebordet ude og så have det spirende på et mindre bord inde.

Løse hylder

I mindre huse vil en opstilling med et bord i hele husets længe være ret bastant. Derfor kan løse hylder og mindre borde, der kan flyttes rundt med være en stor fordel.

Løse hylder fås i aluminium og som galvaniserede trådhylder. Juliana har et pænt program, hvor du sikkert kan finde noget, du kan anvende.  

Nogen er dog mere til Zink eller kobber eller glas. Det er ikke et problem, for du kan under tilbehørsprogrammet naturligvis også finde hyldeknægte, der passer ind i drivhusets profiler, og så kan du selv lave dine hylder også selv om du ikke er handymand eller kvinde.  

Gør dit hus til dit eget

Personligt synes jeg godt man må give sit hus karakter.  Når først man har fået et drivhus, kan man ikke lade være med at pynte op og gøre ved og selv ganske små drivhuse forsynes straks med et lille bord og to stole.

Andre fyldes med nips af alverdens haveting. For nogen er det romantik for andre er det måske rædsel, men det er lige meget. Slip bare fantasien løs og lav din indretning, så den bliver funktionel for dig.

De efterfølgende billeder med tekst kan måske være med til at give lidt inspiration, og har du selv nogle tips, så tøv ikke med at vise os dem.

Her er prioriteret faste bed, men man kan altid smide en sæk på et bed, hvis man vil, og så er der høj prioritet for ophold, hvor der jo sagtens kan stilles potter

Aluminiumshylder fylder ikke meget. Du kan blandt andet købe dem hos www.drivhuscenter-danmark.dk

Et plantebord er næsten ikke til at undvære. det viste kan du flytte rundt med og det er en stor fordel

Har du et gammelt bord der godt må få vand, så giver det straks lidt mere personlighed

Her er ægte efterårsstemning, igen er det et bord, der kan bruges både til planter og til hygge

I Den gamle by i Århus kan du i byens væksthuse få masser af inspiration til indretning, som man gjorde det, før man kunne købe alverdens isenkram

Der er jo ingen der siger, du skal have alt dit udstyr inde i drivhuset. Lav hylder udenfor under et lille halvtag .

Her er en etagevogn med hylder i venstre hjørne, med plads til alt et løse. Den kan flyttes rundt med, hvis man øsnker en anden indretning.

Huset er ikke ret stort, men selvfølgelig er der slæbt et bord og to stole ind i midtergangen

Der findes ikke kun en måde at indrette sit hus på. Her er hylder det mest vigtige.

I boligforretninger kan du også købe løse borde, du sagtens kan bruge i drivhuset

Smukt og antikt

På www.zinkbakken.dk og www.barbarossa.dk, kan du købe Zinkbakker og zinkhylder

Men køber du et par hyldeknægte, kan du jo også lave dine egne hylder af ren kobber. Den slags bryder snegle sig ikke om.

Karin

Jeg tror ikke du kan købe dem, men lav dem selv af en almindelig hylde, du beklæder med Zink. På billedet kan du se en træhylde, jeg har beklædt med kobber.

mvh

Lars Lund

Hylden er lavet af et stykke træ beklædt med kobber.

Jesper Dalhsgaard har sendt dette link:

http://www.zinkbakken.dk/index.php/drivhushylder.html

tak Jesper

Kan man dyrke i kokos? Ja det kan man tilmed med et godt resultat

I årtier har gartnerierne brugt stenuld til deres planter. En plante behøver nemlig slet ikke jord. Jorden er til for at holde planten fast og til at oplagre vand og næring, og begge egenskaber er stenuld i stand til at gøre.

Nu er gartnerierne imidlertid gået over til et helt andet produkt. Produktet er kokos. Kokos har været kendt som dyrkningsmateriale i nogle år, og er røget lidt ud og ind af markedet. Årsagen er, at det kan indeholde bakterier, der ikke er gavnlige for planten. Det har her ofte været for ung kokos, der er anvendt, men nu er der kommet tjek på den del, og vælger man et seriøst produkt, er fordelene ved kokos store.

Holder på vand, men kan ikke overvandes

Fordelen ved kokos er de mange fibre, der både giver den iltmængde som god jord skal have, og fibrene både dræner og suger vand til sig på samme tid, så det er i stand til at kunne holde længere på vandet.

Kokodana er ikke det samme som at dyrke i spagnum. Man skal mærke på det/ trykke på det, for at mærke fugtniveauet. Efter 14 dage, 3 uger vil planterne også have lidt mere gødning end for eksempel ved spagnum og har du organisk gødning som komøg eller hestemøg, så kan du blande det sammen med kokosmaterialet, eller gøde med det på almindelig vis.

Kartoffelposen giver kartoflerne en optimal start

Kokoskartofler

Foreløbig laver Kokodana forskellige produkter. Et af de sjove er en kartoffelpose. Det er en vandtæt plastpose med fin kokos. Kokosfibrene er sammenpresset i en blok og man tage blokken ud og sætter den i en spand med fire liter vand. Efter en god halv time svulmer blokken op, og kommes så tilbage i posen, ideelt til for eksempel kartofler, men kan også anvendes til for eksempel tomater eller agurker. 

Umiddelbart synes jeg også der er lige lovlig lidt jord i posen til det store udbytte, men nu må vi se. Det skal prøves. Ellers er alternativet at bruge pose med blok til at give kartoflerne en rigtig god start i en lys vindueskarm, for så at sætte blokken uden pose i jorden udenfor, hvor den så kan gro videre. Husk i øvrigt at prikke tre huller i bunden af posen, så der er dræn.

Lav selv en plantesæk

Endnu laver Kokodana ikke plantesække, men mon ikke det kommer. Ellers kan du lave dem selv. Køb en blok kokodanajord. Den vejer 4.5 kg. Anbring den i en trillebør og hæld tyve liter vand i, så har du 70 liter kokosjord. Det vil jeg enten putte rent i en sæk eller blande det med organisk gødning for eksempel 1/3 hestemøg og 2/3 kokos, og så er det jo bare at skære hullerne til tomaterne.

Husk en sort sæk suger varme, men jorden bliver ikke varm. Klart plast suger varme til jorden. I et drivhus kan klart plast opvarme jorden, så den bliver for varm, så kan du få en grøn pose, eller hvid, så er det det ideelle. Ellers er sort i drivhuset bedre en klart.

Ud over kokos til dyrkning for almindelige planter findes der også så-og prikkeljord, orkidejord, pottemuld og kokos til bunddække mellem bedene. Du kan købe materialet i de fleste planteskoler, men ellers kan du gå ind på hjemmesiden www.kokodana.dk  eller skrive en mail på info@kokodana.dk        

Det grove kokus er til bundække. En sammenpresset blok vejer 4,5 kg

Tyve liter vand og 30 minutter senere er der 70 litter bunddække

Selv sne er ingen hindring for de botansike tulipaner

De hedder botaniske tulipaner, men alt er vel botanisk. Det er rigtigt, men nogle tulipaner er forædlede, så de ikke er, som de er fra den vilde natur. Det er de botaniske. Det er tulipaner, hvis løg ikke skal op ad jorden efter stilk og blade er visnet ned, men kan passe sig selv, og som også spreder deres frø, så man får flere af slagsen. De er først og fremmest hårdføre og skyder tidligt selv i et snedækket landskab. I drivhuset kan du få ekstra glæde af dem. Her kommer de allerede i marts april. Farverne på de ægte af slagsen er hen mod det lidt matte, men det gør dem ikke mindre skønne. De er måske det, der gør dem til noget ægte og særligt.

Lige nu er det selvfølgelig for sent at sætte tulipanløg, men husk det til efteråret. Alle slags tulipaner kommer tidligere i drivhuset, hvor du kan plante dem i krukker og potter for så at flytte dem lidt ud som nydelse på terrassen.      

Fakta om tulipaner

Så et frø og vent seks år, så har du en ny tulipan, måske tilmed din helt egen sort. Tulipanavl er tålmodighedsarbejde og tulipanens historie er lang. Helt tilbage fra 1000 f. kr. ved man, at den blev dyrket i Tyrkiet. Tulipanen og tulipanløget hører naturligt hjemme i et bælte, der strækker sig fra Sydøsteuropa over Mellemøsten til Centralasien og er en udpræget steppeplante, der er tilpasset stor fugtighed i blomstringsperioden, varme og tørke i sommertiden og om efteråret fugtige forhold. Om vinteren er tulipanløget tilpasset stærk kulde. De egne hvor tulipanen har sit oprindelsessted er jorden tillige porøs og mineralholdig.

Vejen fra de vilde tulipaner og videre gik til tulipanernes højborg Holland.  Hollænderen Charles de L’ Ecluse fik i 1593 foræret nogle løg i Konstantinopel. De blev sat i Leiden i Holland. Fra Holland gik vejen til Frankrig omkring 1598.
Tulipanløget blev hurtigt en eksklusiv plante. Omkring 1600 blev de første tulipanvirksomheder etableret syd for Haarlem i Holland. Tulipanløg var dog kun forbeholdt de rige, og der var enorm efterspørgsel efter de nye planter. Allerede mens de lå i jorden blev de solgt, og efter vægt og prisen var enorm. Et løg kunne i nutidens priser let koste adskillige tusind kroner. 
Den store indtjening betød, at alle ville handle med tulipaner og tulipanløg og snart voksede en kæmpeindustri der i 1637 brast. Tulipanfinanskrisen var en realitet og priserne nåede et fornuftigt leje, så alle kunne få tulipaner i haven. Holland er stadig vigtigste producent af tulipaner og tulipanløg med over 80 % af al handel.