Jorden er råstoffet i økologisk dyrkning. God jord er som revet rugbrød. Du kan lave den gode jord af omsat kompost. Den er humusrig og fyldt med vigtige mineraler. Du kan eventuelt blande komposten med spagnum uden gødning. I gødet spagnum er i almindelighed ikke anvendt økologisk gødning.

Jorden kan du enten fylde i bede i drivhuset, eller du kan lave dine egen plantesække. Tag en sort plastpose af den bedre slags og fyld jord i. Volumenet må gerne være større end de købte plantesække. Jo mere jord, jo mere vand er der plads til, og så slipper du for at vande så tit.

Spagnum har økologisk set det store minus at det ofte graves op på steder, hvor man så fjerner værdifulde højmoser, så vil du være 100 procent økologisk, så kan du blande din kompost med det bedste havejord du har. Har du ingen kompost, så er en mulighed er at blande en tredjedel hestemøg med to tredjedel jord. Hestemøg er meget let at skaffe. Rideskolerne vil hellere end gerne give dig noget.

Gødning af planter

Nu skal planterne plantes, og have noget at leve af. Har du jord lavet af kompost eller især hestemøg, skal der ofte i starten kun suppleres med en smule gødning. Om det er nødvendigt kan se på bladene af dine tomater eller agurker. Bliver de lyse, er det tegn på gødningsmangel, hvorimod mørke blade er et tegn på sundhed. Et rigtig godt tilskud er at

Brændenælde gødning

give gødning lavet af brændenælder.

Du skal have de store gummihandsker på, og så skal du på jagt. Tag en sort plastiksæk med. Stop alle de brændenælder i, du kan stoppe i. Når du kommer hjem fylder du en plastbalje, eller endnu bedre en plasttønde med vand. Du må ikke bruge en metalbalje eller tønde. De skaber en uheldig kemisk proces. Dine brændenælder fylder du i tønden med solopvarmet vand. Normalt siger man at man skal bruge et kilo brændenælder til ti liter vand, så det kan du have som en tommelfingerregel. Har du en jutesæk eller en sæk, hvor vandet kan trænge ind, er det en fordel at lade nælderne blive i sækken frem for at hælde dem i vandet. Du slipper så for at si bladene fra. Er der solskin tager opsætningen en uges tid, måske to. Det lugter fælt, så tag næseklemmer på, når du en gang imellem røre i suppen. Når vandet er mørkebrunt er gødningen klar.

Alt afhængig af hvor mange nælder, du har lagt i tønden, fortynder du gødningen med vand. Normalt en del gødningsvand til ti dele vand. Brændenældegødning indeholder meget kvælstof, og det har planter, der gror brug for.

Du kan også lave en mere alsidig gødning af hønsemøg. En spiseskefuld opløst i ti liter vand, giver en fremragende flydende gødning.

Dyr koster dyrt

Så er der skadedyr og svampe. Agerpaderok, der også kaldes rævehaler er en af de bedste planter mod sygdomme. Du skal samle et kilo friske planter og lade dem stå i vand et døgn. Derefter koger du planterne i vand, ved svag varme. Kog i tyve minutter. Lad herligheden køle ned og stå og trække i højst tre døgn, hvorefter du sier planterne fra. Nu kan du fortynde blandingen med fem dele vand til en del afkog, og så har du et supert sprøjtemiddel, der er godt mod alle mulige svampesygdomme både inde i drivhuset og ude i haven.

Hvidløg er godt mod lus. Her hakker du 75 gram løg og lader dem trække i ti liter vand et døgn, og derefter et afkog som beskrevet ovenfor. Hvidløg bruger du ufortyndet.

Artiklen er skrevet af Lars Lund, som er en af de eksperter Juliana bruger, når vi rådgiver medlemmer af vores Drivhusklub. Lars Lund har tidligere lavet flere TV-udsendelser om haver, og er en af landets mest erfarne havejournalister med en god faglig havebaggrund.

Giv drivhuset en ekstra gang sæbevask inde og ude. Det er nu skadedyrene vågner og planterne ikke kan få lys nok. Vask drivhuset med et effektivt rengøringsmiddel og brug en god børste eller svamp så du kommer ind i alle kroge.

Skyl efter med din haveslange.

Udskift jorden

I faste bede i drivhuset er det vigtigt at udskifte jorden. Som i køkkenhaven kræver drivhusjord også vekseldrift, ellers bliver planterne syge.

Den sundeste jord får du ved at udskifte jorden hvert år. Har du ikke nok færdigomdannet kompostjord, kan du hente den nye jord fra køkkenhaven og blande den med kompost, men du kan også købe færdig jord med gødning. Du kan fylde jorden i plantesække eller direkte i et bed. Udskift i 30cm dybde.

Så nye afgrøder:

Nu kan du så gulerødder, porrer og kål. Vælg sommergulerødder, som du kan så direkte i jorden og dermed få en tidligere høst. Sådybde: 1-2 cm. Afstand mellem frøene: 2-3 cm og 30 cm mellem rækkerne. Du kan også så sommer- eller vintergulerødder i mælkekartoner med jord, og senere klippe kartonen op, og plante rødderne ud med ”klump” i køkkenhaven. Porrer sås i potter eller i en flamingokasse med huller i bunden. Fyld lidt såjord i potten, og er den ikke gødet, så gød let med organisk gødning. Tryk jorden en smule flad. Vand med en spreder. Drys frøene ud og drys et tyndt lag sand ovenpå. Læg et stykke plast på, indtil frøene spire. Let plasten en smule om dagen, så der kommer luft til. Der findes både efterårsporre og vinterporre. Vælg vinterporre, så har du grøntsager, når de savnes mest. Plant ud efter Grundlovsdag, så er risikoen for angreb af gulerodsfluen mindre. Hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål og savojkål er egnet til forkultivering i april. Blomkål allerede i februar. Sådybde 2-3 cm.

Salat kan du så hver tredje uge. Drys det ud på jorden i en potte eller et bed i drivhuset og fyld en lille smule sand over frøene. Salat bliver meget sprødt i drivhuset, når blot det vandes godt.

Vinen

Vin blomstrer med små næsten usynlige blomster, og gør det ikke på en gang. Normalt bestøves den let af insekter eller en smule blæst, men du kan også ryste din vin et par gange i april for at være helt sikker på en god bestøvning.

Kiwi, abrikos og fersken

Bestøves også af insekter, hvis de er der. Ellers må du i gang med at lege bi med en pensel eller en tot vat og bringe støv fra planteblomst til planteblomst.