En god måde at skaffe sig mere varme til planterne er simpel hen at gøre drivhuset mindre. Du behøver ikke at skille det ad og samle lidt af det igen. Nej du skal bare lægge nogle brædder eller stokke op inde i drivhuset, hvor siderne er højest, og taget begynder at gå ud. Har du ikke mulighed for det, så træk to wire langs de to langsider. Her på lægger du en bane af bobleplast, der er lige så bred som dit drivhus indenfor. Nu har du mindsket arealet i toppen. Når du skal ind, skyder du blot plasten til side, så den folder sig hen over dine brædder eller din wire.

Sæt skillevægge op

En anden måde er at lave et telt af plast i huset, det vil sige at du deler rummet op med små skillevægge, der hvor de planter står, som du gerne vil have beskyttet.

Nu har du på en enkelt måde skaffet dig lidt ekstra varme til dit hus, så nu er der faktisk tid til at plante nyt og der er stadig noget du endnu kan så.

I gang med foråret

Læg nogle løg i potter. Så får du meget tidlige tulipaner eller påskeliljer. De små røde botaniske tulipaner kommer allerede i februar, så husk nogle af dem.

Tag et par spande, bor huller i og sæt nogle stauder i, så har du meget tidlige stauder næste år, hvor du kan plante dem ud i et bed.

Du kan også købe staudefrø og så dem nu. Så har du lavet dine helt egne stauder.

Lav små stiklinger af vinterasters. Det er meget nemt. Knib et frisk skud af. Rib de nederste blade og stik skuddet i en let fugtig sand.

Du kan også lave stiklinger af timian, sommerfuglebusk, sejlepil og forsytia nu.

Frisk persille til foråret. Jo du kan så det nu, ligesom du kan så vintersalat, spinat og blomkål.

Giv drivhuset en ekstra gang sæbevask inde og ude. Det er nu skadedyrene vågner og planterne ikke kan få lys nok. Vask drivhuset med et effektivt rengøringsmiddel og brug en god børste eller svamp så du kommer ind i alle kroge.

Skyl efter med din haveslange.

Udskift jorden

I faste bede i drivhuset er det vigtigt at udskifte jorden. Som i køkkenhaven kræver drivhusjord også vekseldrift, ellers bliver planterne syge.

Den sundeste jord får du ved at udskifte jorden hvert år. Har du ikke nok færdigomdannet kompostjord, kan du hente den nye jord fra køkkenhaven og blande den med kompost, men du kan også købe færdig jord med gødning. Du kan fylde jorden i plantesække eller direkte i et bed. Udskift i 30cm dybde.

Så nye afgrøder:

Nu kan du så gulerødder, porrer og kål. Vælg sommergulerødder, som du kan så direkte i jorden og dermed få en tidligere høst. Sådybde: 1-2 cm. Afstand mellem frøene: 2-3 cm og 30 cm mellem rækkerne. Du kan også så sommer- eller vintergulerødder i mælkekartoner med jord, og senere klippe kartonen op, og plante rødderne ud med ”klump” i køkkenhaven. Porrer sås i potter eller i en flamingokasse med huller i bunden. Fyld lidt såjord i potten, og er den ikke gødet, så gød let med organisk gødning. Tryk jorden en smule flad. Vand med en spreder. Drys frøene ud og drys et tyndt lag sand ovenpå. Læg et stykke plast på, indtil frøene spire. Let plasten en smule om dagen, så der kommer luft til. Der findes både efterårsporre og vinterporre. Vælg vinterporre, så har du grøntsager, når de savnes mest. Plant ud efter Grundlovsdag, så er risikoen for angreb af gulerodsfluen mindre. Hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål og savojkål er egnet til forkultivering i april. Blomkål allerede i februar. Sådybde 2-3 cm.

Salat kan du så hver tredje uge. Drys det ud på jorden i en potte eller et bed i drivhuset og fyld en lille smule sand over frøene. Salat bliver meget sprødt i drivhuset, når blot det vandes godt.

Vinen

Vin blomstrer med små næsten usynlige blomster, og gør det ikke på en gang. Normalt bestøves den let af insekter eller en smule blæst, men du kan også ryste din vin et par gange i april for at være helt sikker på en god bestøvning.

Kiwi, abrikos og fersken

Bestøves også af insekter, hvis de er der. Ellers må du i gang med at lege bi med en pensel eller en tot vat og bringe støv fra planteblomst til planteblomst.