Gråskimmel sporer findes overalt i luften, og lige nu står de i kø i drivhuset for at finde et sted de kan angribe. Hvis et angreb skal lykkes, så kræver det en eller anden form for såring af planten. Såring kan ske når en gren knækker,når du beskrære en plante eller ved insektangreb.

I princippet kun sygdommen kun leve og vokse i dødt plantevæv, men har sygdommen fundet vej ind i plantevævet vil den kunne vokse videre, idet den udskiller oxalsyre som dræber cellerne, der støder op til svampeangrebet. Da gråskimmel netop kun lever i det døde væv er det vigtigt at du skiller dig af med de døde planter, så snart som muligt. Det betyder du ikke skal smide dem i din kompost, men helt væk.

Med det man kalder tomatskimmel er det anderledes. I virkeligheden er der tale om kartoffelskimmel der smitter tomaten. Kartoffelskimmel kommer typisk fra slutningen af juli og kan hurtigt ødelægge en hel plante.

Kartoffelskimmel kan angribe planterne fra flere fronter. Luftbårne sporer der spredes over store afstandeog lander på bladene (»topsmitte«). Smitte fra jorden fra såkaldte ægsporer (overvintrer i jorden) kaldet (»jordsmitte«) eller fra inficerede knolde (»knoldsmitte«) fra sidste år. Det mest almindelige er dog, at smitten kommer fra knolde eller luft båret med vand. De ideelle betingelser er varme og høj luftfugtighed, hvorimod tørt og varmt vejr hindrer sygdommen. Det kræver en tynd hinde af vand på tomaterne for at de kan trænge ind og angribe planten. Derfor skal man sørge for at holde bladene tørre, og er der dug på ruderne, så luft kraftigt ud. Lige nu skal vinduerne faktisk stå åbne hele dagen. Har du fået skimmel i drivhuset, skal du fjerne alt det syge.

Alle billeder på denne side er fra plantedokter.dk – hvis du vil læse mere om skimmelsvamp kan denne fremragende artikel fra plantedokter anbefales.

Høsten af tomater er i fuld gang, og går snart ind i slutfasen,  men mange oplever, at deres tomater i disse dage får sorte pletter eller sorte kerner. De sorte pletter kan også ses på peberplanterne. Årsagen er en sygdom der kaldes giffelråd.  Den smitter ikke fra plante til plante, så man behøver ikke være bekymret af den grund, men derfor kan flere planter godt have sygdommen.

Årsagen er problemer med at optage calcium. Og den kan opstå fordi man måske har gødet lige kraftig nok med et middel der indeholder for meget kvælstof (N) og mere er beregnet til haveplanter, eller fordi planten er blevet stresset, enten af for megen vand eller ofte det modsatte, af for lidt vand.

 Folk der dyrker i kapilærkasser og ikke passer på med den rette gødningsdossering vil typisk have sygdommen. I kapilærkasser kan der nemt ophobe sig for mange gødningssalte.  Hvis solen samtidig har bagt, og man ikke har sørget for tilstrækkelig udluftning, kan det gå helt galt. En kraftig solindstråling forværrer problemet.  Sygdommen er typisk opstået 1 – 3 uger efter befrugtningen,  det vil altså sige, på et meget tidligt stadium og  tager sit udgangspunkt modsat stilken. Oftest er det de store tomater der rammes mens de små næsten altid går fri.

Sygdommen kan forebygges på flere måder. Dels er det vigtigt at jorden er sur, det vil sige har en Ph under 6,5. Den gødning man bruger, må ikke indeholde for megen Kvælstof (N).

Vandingen skal være kontinuerlig, så planterne ikke oplever stress.

I den periode hvor planterne vokser hurtigt, kan man fjerne nogle blade. Så går væksten lidt i stå og det gavner calciumtilførelsen.

Sørg for at planterne ikke får for kraftig sol, f.eks. ved at have en vindrue i taget eller når solen virkelig bager, at bruge skyggegardiner.

Med lidt held kan man reducere angreb på den enkelte plantes øvrige tomater. Det gør man ved at skylle roden godt igennem for overskud af gødning. Når al gødningen udvaskes, skal man dog huske at en plante ikke kan leve uden den igen får ny gødning.