Drivhuse forbindes tit med dykning af tomater og agurker, men der er mange andre muligheder for at dyrke planter. Har du ikke prøvet at sætte roser i dit drivhus, så skal du prøve det. Roser kommer jo oprindelig fra mere varme himmelstrøg, og i haven oplever man derfor ofte, at roserne ikke trives helt som forventet. I drivhuset får roserne masser af den varme roser elsker, og her udvikler de sig til rene pragteksemplarer.

Prøv med roser til afskæring eller en slyngrose. Slyngrosen er et godt alternativ eller supplement til en vin, der slynger sig i drivhuset. Vælg en rose med duft. Du vil opleve at hver morgen, når du slår døren op til dit hus, så vil du blive modtaget af en fantastisk duft af roser. Sæt dig på en stol og nyd de mange blomster og nyd senere de dryssende kronblade, der forvandler dit gulv til et blomstrende hav. Når kornbladene er visne kan du roligt feje dem ind i dit bed.

Når du planter roser, så husk de generelt foretrækker en god muldjord. Grav et dybt hul og plant roserne i samme jord som du graver op. Du kan godt blande lidt spagnum eller kompost i jorden, men læg ikke den rene kompost i bunden. Er den ikke omdannet vil dine roser mangle ilt fordi omdannelsen bruger megen ilt.

Husk også at podestedet skal være 5 – 10 cm under jorden. Og vigtigt er det også at vande roserne, specielt de første år efter plantningen.

Giv drivhuset en ekstra gang sæbevask inde og ude. Det er nu skadedyrene vågner og planterne ikke kan få lys nok. Vask drivhuset med et effektivt rengøringsmiddel og brug en god børste eller svamp så du kommer ind i alle kroge.

Skyl efter med din haveslange.

Udskift jorden

I faste bede i drivhuset er det vigtigt at udskifte jorden. Som i køkkenhaven kræver drivhusjord også vekseldrift, ellers bliver planterne syge.

Den sundeste jord får du ved at udskifte jorden hvert år. Har du ikke nok færdigomdannet kompostjord, kan du hente den nye jord fra køkkenhaven og blande den med kompost, men du kan også købe færdig jord med gødning. Du kan fylde jorden i plantesække eller direkte i et bed. Udskift i 30cm dybde.

Så nye afgrøder:

Nu kan du så gulerødder, porrer og kål. Vælg sommergulerødder, som du kan så direkte i jorden og dermed få en tidligere høst. Sådybde: 1-2 cm. Afstand mellem frøene: 2-3 cm og 30 cm mellem rækkerne. Du kan også så sommer- eller vintergulerødder i mælkekartoner med jord, og senere klippe kartonen op, og plante rødderne ud med ”klump” i køkkenhaven. Porrer sås i potter eller i en flamingokasse med huller i bunden. Fyld lidt såjord i potten, og er den ikke gødet, så gød let med organisk gødning. Tryk jorden en smule flad. Vand med en spreder. Drys frøene ud og drys et tyndt lag sand ovenpå. Læg et stykke plast på, indtil frøene spire. Let plasten en smule om dagen, så der kommer luft til. Der findes både efterårsporre og vinterporre. Vælg vinterporre, så har du grøntsager, når de savnes mest. Plant ud efter Grundlovsdag, så er risikoen for angreb af gulerodsfluen mindre. Hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål og savojkål er egnet til forkultivering i april. Blomkål allerede i februar. Sådybde 2-3 cm.

Salat kan du så hver tredje uge. Drys det ud på jorden i en potte eller et bed i drivhuset og fyld en lille smule sand over frøene. Salat bliver meget sprødt i drivhuset, når blot det vandes godt.

Vinen

Vin blomstrer med små næsten usynlige blomster, og gør det ikke på en gang. Normalt bestøves den let af insekter eller en smule blæst, men du kan også ryste din vin et par gange i april for at være helt sikker på en god bestøvning.

Kiwi, abrikos og fersken

Bestøves også af insekter, hvis de er der. Ellers må du i gang med at lege bi med en pensel eller en tot vat og bringe støv fra planteblomst til planteblomst.

Løsningen giver os både et drivhus og en havestue.
- Ryon Lind Sørensen

Svar: Vi takker for tippet Ryon!

I juni plantes agurkerne ud og der er fart på tomatplanterne. Det giver mange blade. Nogle visner eller bliver syge. Fjern alle syge blade og blade der falder ned. De bliver let angrebet af svampesygdomme, som kan smitte de raske planter.

Et brusebad

Temperaturen stiger og planterne har nu godt af en douche med tempereret vand morgen og aften.

Gødning

Når planterne vokser skal de have masser af vand, men husk også gødning. Læs på dunken hvor meget, med mindre du har lavet din egen gødning. En agurk drikker næsten en liter vand om dagen de første uger efter udplantning.

Nip

Agurker, tomater og melon skal nippes eller beskæres og bindes op. Tomaterne nippes ved at tage alle små sideskud, der kommer i hjørnerne. Agurker ved at nippe første etage af blade efter første blad, anden etage efter andet blad. Peber kan knibes, men skal det ikke nødvendigvis. Mere vigtigt er at plukke den første ansatte frugt af, der giver kraft til flere andre. Aubergine passer sig selv, men fælles for Peber og Auberginer er lus. Dem får de meget let, så stil dem ud til lusekur ved vandslangen, så snar det sker. Husk også at nippe sideskud af tomatplanterne.

Vin

Vin skal beskæres ved at klippe af to blade efter den klase du vil beholde. Er druerne tæt besat, så tynd ud mellem dem, så de får luft. Ellers mugner de meget let.

Stadig såtid

Du kan så salat beregnet til drivhus i flere omgange. Så sommerblomster som okseøje, klokkeblomst, pragtøllike, akeleje i drivhuset med henblik på senere udplantning.Slip for selv at vande

Fuldautomatisk vanding og gødning

Når solen bager bliver planterne ekstra tørstige. Men det kan være vanskeligt at give korrekt dosis, især, når man ikke er hjemme. Det sørger Vanlet for. Du slipper for både at vande og gøde, for det meget driftsikre system kan begge dele.

Vand og gødning fordeles fra en beholder videre ud i en hovedslange, hvor man kan sætte små forgreninger på slangen. Herfra går vandet ud til hver enkelt plante.

Vanlet kan justeres til at give fra 10 liter til 150 liter vand pr. døgn og den enkelte forgrening kan tilmed justeres, så hver enkelt plante får den mængde vand, den har behov for.

Det lyder måske som den helt store videnskab, men systemet er meget enkelt at montere, enkelt at vedligeholde og enkelt at udbygge.